Den evige udvikling
elCykler er relativt nye, og der er mange at vælge imellem. Herhjemme er fx. MATE, Engwe og Vaya meget velkendte mærker, der laver såkaldte “fatbikes” med store dæk. Mange cykelbutikker i Danmark har hverken viden, reservedele eller opgraderinger, der passer til disse cykler. Det er derfor et marked med stor potentiale i hele EU. Konkurrencen er også ret hård i den nye branche, så succes kræver at man benytter mange forskellige markedsføringesmodeller.
Udover en redesignet hjemmeside, har eBike Parts brug for markedsføring på sociale medier i form af bannere, annoncer, videoer, og skal være aktivt til stede på diverse Facebook og Instagram grupper. Det sikrer en del afvekslende arbejde for mig, da jeg kan bidrage med alt fra grafisk design til deres produkter, fotobehandling af produktbilleder til onlinebutikken, til instruktionsvideoer og anmeldelser.
Forsiden skulle vise forretningens fremragende kundeanmeldelser og bedste tilbud.
Cykler kan være ret komplekse, så et filter, der gør det hurtigt af finde fx. rette dæk, er praktisk.
Selve produktsiderne skulle være lyse og luftige, og det var vigtigt at man kunne dele direkte på sociale medier.
Vlogging & Blogging
En af de mest effektive markedsføringsmodeller når det kommer til elCykkler, er at give målgruppen relevant indhold, hvor salget er sekundært. Man kan kalde det en 80/20 fordeling, hvor 80% af det man producerer ikke er kommercielt, men til tjeneste for den subkultur, man appellerer til. Kun 20% burde være direkte salgsorienteret.
Derfor producerer jeg en del skrevne blogs til eBike Parts hjemmesiden, men også instruktionsvideoer og produktanmeldelser. Det skal være quick’ dirty, men det skal stadig være godt.
Disse videoer kræver fx. videooptagelse, redigering, engelsk speak, motion graphics, og endda musikproduktion.